Afklaring af kompressionssystemer med mild, moderat og høj kompression – hvor og hvornår kan ”lettere” kompression være aktuel | DK

Peter Vowden>Andy Kerr>Giovanni Mosti
10 November 2020

 Kompressionsterapi er stadig det foretrukne behandlingsvalg til venøse bensår, og i tilfælde af sår med blandet ætiologi spiller let kompression en vigtig rolle i behandlingen, idet det både kan øge venøs tilbagevenden og forbedre den arterielle perfusion. Data tyder imidlertid på at de foranstaltninger, der er påkrævet for at kunne evaluere patienterne før anlæggelse af kompression, som f.eks. beregning af ankel-arm indeks (ABPI), ofte enten udføres for sent eller slet ikke udføres hos mange patienter med ulceration på underekstremiteterne.1,2 Det er uklart, om dette er relateret til faglig kunnen, udstyrets tilgængelighed eller patient præference.2

I Storbritannien fokuserer udkastet til behandlingsanbefalingerne for underekstremiteter fra National Wound Care Strategy Programme Group (2019) på at øge udbredelsen af kompressionsterapi, og foreslår nye anbefalinger vedrørende sår på underekstremiteterne for at undgå forsinkelser af behandlingen3. De indledende udtalelser peger på, at gruppen foretrækker tidlig intervention med førstelinje, mild gradueret kompression (op til 20 mmHg) forud for en fuldstændig evaluering af en patient med sår på en underekstremitet, under forudsætning af at alarmerende tilstande kan udelukkes (f.eks. alvorlig perifer arteriesygdom, mistanke om ny eller akut dyb venetrombose (DVT), hudcancer eller akut infektion).

Det er blevet antydet, at mild kompression muligvis kun er egnet i mindre end 10 % af de behandlede tilfælde, og kan blive anvendt uhensigtsmæssigt, især hvor fuld kompression er klinisk indiceret.4 Anbefalingen kan også vende fokus væk fra målet om tidligst muligt at få så mange patienter som muligt med venøs ulceration i behandling med moderat til kraftig kompression.5 Dette giver lejlighed til fornyet overvejelse af principperne for kompressionsterapi og skaber klarhed for så vidt angår forståelsen af de faktorer, som påvirker sub-bandage kompressionsniveauerne, og hvordan effektiv kompression kan leveres på sikker vis.

Formålet med dette holdningsdokument er at udfordre den traditionelle kategorisering af trykniveauer til kompression, og give en bedre forståelse for, hvordan sikker og effektiv kompression kan vælges og iværksættes til behandling af sår på underbenet, særligt hos patienter med blandet arteriesygdom. Målet er at nærme sig en mere holistisk og individualiseret, patientcentreret tilgang.

Den første artikel indeholder en kort gennemgang af historien bag kompression, terminologien, der anvendes til at beskrive kompressionsterapi, og de aktuelle udfordringer vedrørende hvor meget tryk, der i praksis leveres. Dette inkluderer behovet for en bedre forståelse af, hvad de forskellige kompressionssystemer kan tilbyde, en angivelse af udfordringerne ved at anvende vilkårlige tal for sub-bandage trykket og ABPI og en forståelse af de faktorer, der påvirker trykleveringen.

Den anden artikel fokuserer på introduktionen af termen — ‘lettere’ kompression — som en sikker metode til at anvende kompression tidligt i sygdomsforløbet. Lettere kompression beskriver kompression, som er mindre end 40 mmHg, og kombinerer således kategorierne mild (<20 mmHg) og moderat (20-40 mmHg) kompression. Lettere kompression er indiceret i adskillige kliniske situationer som f.eks. i de indledende stadier af venøs sygdom, når et venøst sår er helet, og der er behov for recidiv forebyggelse, ved sygdom med blandet ætiologi og i vedligeholdelsesfasen ved lymfødem.

Den sidste artikel fokuserer på den praktiske anvendelse af lettere kompression (<40 mmHg) med hjælpsomme tips og tricks samt casestudier, der illustrerer den bedste praksis ved brug af 'lettere' kompression.

Free for all healthcare professionals

Sign up to the Wounds Group journals





By clicking ‘Subscribe’, you are agreeing that the Wounds Group are able to email you periodic newsletters. You may unsubscribe from these at any time. Your info is safe with us and we will never sell or trade your details. For information please review our privacy policy.

Are you a healthcare professional? This website is for healthcare professionals only. To continue, please confirm that you are a healthcare professional below.

We use cookies responsibly to ensure that we give you the best experience on our website. If you continue without changing your browser settings, we’ll assume that you are happy to receive all cookies on this website. Read about how we use cookies.

I am not a healthcare professional.